Bach Blomsterterapi

Er du i sjælelig balance, er du sjældent syg.

Bach blomsterremedier virker blidt og har ingen bivirkninger.

Bach blomsterremedier behandler ikke direkte sygdommen eller de fysiske symptomer, men tager udgangspunkt i din følelsesmæssige tilstand. Dvs. at to personer med samme fysiske lidelse, kan have brug for helt forskellige Bach remedier. Remedierne opløser negative tanker og mønstre, og erstatter dem med positivitet og livsglæde. Remedierne giver klarhed, mod, styrke og engagement til at følge dine drømme og mål. De udvikler større intuition, selvværd, spiritualitet, kreativitet og glæde. Balancen i krop og sjæl genoprettes, og dermed vil de fysiske symptomer forsvinde, da krop og sjæl uløseligt hænger sammen.

Bach Blomsterterapi er grundlagt af den engelske læge og bakteriolog Edward Bach i 1936. Dr. Bach definerede 38 forskellige sindstilstande til hvilke han udviklede 38 forskellige blomsterremedier fra udtræk af vildt voksende blomster og planter samt et lavet af vand fra en naturlig kilde med helbredende egenskaber. Endvidere udviklede han en kombination af fem remedier beregnet til vanskelige og krævende situationer, Rescue remedy (Nødhjælpsdråber).

Dyr vurderes på deres udtryks- og væremåde. Remedierne gives som dråber direkte i dyrenes mad eller drikkevand.

Planter har gavn af blomsterremedier efter f.eks. udplantning, skadedyrsangreb eller for at styrke vitaliteten og spændstigheden i planten.